ABC Analyzer + Excel eller Office 2010

Når du bruger ABC Analyzer, og vil indlæse data fra Excel-filer, kræver det at de rette komponenter er installeret. Disse komponenter blev automatisk installeret under Office 2007, men ved Office 2010 er dette ikke længere tilfældet.
Det er bekræftet at en komplet installation af Office 2010 giver ABC Analyzer mulighed for at indlæse data fra Excel-filer. I de tilfælde hvor en fuld installation ikke er foretaget, ikke er mulig, eller hvor Excel ikke er til rådighed, anbefaler vi at programpakken “2007 Office System Driver: Data Connectivity Components” fra Microsoft installeres. Denne giver fuld adgang til brug af Excel-formater via ABC Analyzer. Dette er desuden beskrevet i installationsvejledningen til ABC Analyzer (engelsk).