Faktabaseret målstyring – Om KPI’er og SCOR-modellen

For at arbejde målrettet med optimering af sin supply chain, bør de mange gode tiltag understøttes af relevante målepunkter. De vise sten ligger deri – at man vælger de mest relevante og starter med ganske få.

Hermed endnu et par ord om målstyring og KPI’er. (Se tidligere indlæg på bloggen). Jeg har deltaget i et seminar om SCOR-modellen (en referencemodel til at måle effektiviteten af en supply chain). SCOR-modellen har gode bud på, hvilke målparametre man bør benytte i arbejdet med at optimere en supply chain. Til gengæld kan den godt virke lidt overvældende at gå i gang med – SCOR modellen er meget omfattende.


Lageromsætning og leveringsevne:

  • Blandt de anvendte KPI’er findes ”omsætningen af lageret” samt ”leveringsevne”. Disse to parametre er gode mål for performance, hvis man skal starte med bare to. Selvom de ikke kan stå alene, indikerer disse to KPI’er, hvorvidt udfordringen ligger i kapitalbinding eller serviceniveau.
  • For at identificere på hvilke produkter/varegrupper udfordringerne er lokaliseret, bør man se differentieret på KPI’erne. Dermed undgår man at give samme løsningsforslag til problemvarer med forskellige karakteristika. Mange af jer er opmærksomme på at ABC Analyzer understøtter dette. Herunder ses et eksempel på, hvordan en nøgletalsrapport kan se ud.


Figur 1: KPI-måling – LOH (Lageromsætningshastighed) og Leveringsevne


Monitorering af leveringsevne:

Leveringsevne kan måles på flere måder. Alle metoder har deres fordele og ulemper:

  • Varetilgængelighed: Antal dage en vare er tilgængelig på lageret
    (baseret på lagerdata)
  • Servicegrad – Ønsket lev.: Evne til levering efter kundens ønske
    (baseret på manuelle registreringer)
  • Servicegrad – Lovet lev.: Evne til at levere som aftalt
    (baseret på data, der kan ændres manuelt, hvis ny aftale indgås)

 

God arbejdslyst med målstyring via KPI’er.

Læs en fin artikel om seminaret på p360.dk.  Her kan du også finde et link til information om SCOR.

___________________