Et af Vikans vigtigste parametre for at sikre tilfredse kunder er høj leveringsperformance

Manglende data og kompleksitet i deres supply chain udfordrede Vikan, en af verdens førende producenter til hygiejnekritiske områder. For Produktionsplanlægger og Indkøber René Kälberg, der står i spidsen for ABC Cloud projektet, stod det klart – tiden var inde til forandring.

I dag bevæger Indkøbsafdelingen, Produktionen og Lageret sig i samme retning, træffer beslutninger ud fra data og har fået banet vejen til mere tilfredse kunder, bedre indtjening og høj leveringsperformance.

Dag-til-dag-levering stiller store krav til produktion og lager

Hos Vikan lover de deres kunder dag-til-dag-levering på ordrer helt op til 25.000 stk. pr ordre. Det betyder, at man som kunde kan bestille lige fra 1 opvaskebørste og helt op til 25.000 stk. med en garanti for afsendelse inden for 24 timer.

Og med ca. 3200 varenumre, giver det en enorm kompleksitet, der gør korrekte beslutninger på lageret og i produktionen svære. De skal nemlig på den ene side kunne imødekomme hurtig levering på store ordrer og samtidig forsøge at holde omkostningerne og lagerværdien så langt nede som muligt.

Manglede værktøjer til supply chain-optimering

For at håndtere denne kompleksitet – at sikre høj leveringsperformance på de mange varenumre og samtidig holde omkostningerne nede – er databaserede beslutninger i deres supply chain og hurtig eksekvering afgørende, mener René. Men for at træffe de rigtige beslutninger er det nødvendigt at have værktøjer, der kan servere data på en enkel og overskuelig måde. René forklarer:

”Vi manglede værktøjer, der kunne vise os data og hjælpe os med at eksekvere i vores supply chain. Uden data, havde svært ved at se, hvad vi gjorde rigtigt eller forkert, og hvordan vi kunne optimere. Vi navigerede ofte efter en mavefornemmelse og manglede styring. Det var egentlig årsagen til, at vi valgte at satse på ABC Cloud.

Analyser på rå- og færdigvarer skabte bedre overblik

ABC Cloud segmenterer og analyserer virksomhedens rå- og færdigvarer. Dét gjorde det tydeligt, hvor Vikan skulle sætte ind for at forbedre deres leveringsperformance og sikre de rette varer på lageret.

”ABC Cloud er enormt god til at samle al data og lave dine segmenteringsanalyser for dig. Og da vi fik dem, kunne vi pludselig se, at der var en del varer, vi behandlede på en forkert måde. Platformen kaster det hele i hovedet på dig, og gør det svært IKKE handle på problemet.

Segmenteringer sikrer korrekt produktionsplanlægning

René fortæller, at segmenteringerne i ABC Cloud vil udgøre grundlaget for, hvordan Vikan styrer deres Supply Chain. Lige nu er de i gang med at udarbejde regelsæt for hvert segment, der skal gøre det nemt for alle at forstå, hvordan det enkelte varenummer skal håndteres.

”Vi er stadig i opstartsfasen med ABC Cloud. Men vi kommer hele tiden tættere på. Lige nu er vi er ved at sætte nogle regler op for, hvordan vi skal agere på vores varer ud fra vores ABC/XYZ segmenter. De skal danne grundlag for alt, hvad vi laver.”

Segmenteringerne skal understøtte en differentieret tilgang, der sikrer, at de hverken producerer for meget af varer, med lavt aftræk eller for lidt af varer med et højt aftræk. Med andre ord – en perfekt balance mellem omkostninger og efterspørgsel. René fortsætter:

”Vi har få maskiner, hvor alle vores produkter skal igennem. Det er derfor enormt vigtigt, at vi hver måned prioriterer og kun producerer den mængde, der er behov for. På den måde sikrer vi os, at vi når hele vejen rundt og får et lager med de varer, kunderne efterspøger. Med ABC Cloud er det blevet meget mere gennemskueligt og nemmere at tilpasse vores produktion, indkøb og lager til salget”

Salg og marketing involveres på S&OP møder

Den nye differentierede tilgang til deres færdig- og råvarer gør, ifølge René, at det også i fremtiden bliver lettere at få en fælles forståelse på tværs af virksomheden for, hvad det egentlig er, der har skabt forbedringerne.

ABC Cloud bliver brugt på møder, hvor indkøbsafdelingen, produktionen og lageret lægger en plan for, hvordan de balancerer leveringsperformance og omkostninger. Men for at sikre en fælles forståelse på tværs, skal hele virksomheden naturligvis involveres.

”Vi planlægger snart at onboarde vores marketingafdeling, så vi kan bruge ABC Cloud i vores S&OP møder. Det er nemlig enormt vigtigt, at vi får samme forståelse for, hvordan forretningen skal styres, og at alle bagefter ved præcis, hvad der er blevet gjort.”

Forbedret dialog med Forecast Accuracy

Hos Vikan forsøger de at forudsige varers udsving i salget for bedre at kunne tilpasse mængderne i produktionen. Men nogle varers salgsudsving er i sagens natur sværere at forudsige end andre, og det betyder, at de i høj grad er afhængige af præcise forecasts.

Førhen brugte vi en del tid på at diskutere, om vores forecasts egentlig var nøjagtige nok. Nu har vi fået en Forecast Accuracy i ABC Cloud, som skal hjælpe os med at få en fælles forståelse for vores forecasts nøjagtighed og gøre vores S&OP møder mere effektive.

Fastholde tilfredse kunder og høj leveringsperformance

René er ikke i tvivl om, at deres nye mere systematiske tilgang til rå- og færdigvarer vil have en positiv effekt på deres leveringsperformance og indtjening. René forklarer:

Man kan sammenligne det med en radio med nogle knapper, hvor vi nu systematisk begynder at dreje på dem en efter en. Vi ved præcist, hvor vi drejer, og hvorfor vi gør det. Vi regner stærkt med at kunne se effekten direkte på vores omkostninger og leveringsevne. Og når det sker, så ved vi lige præcis, hvad det er, der har skabt forbedringen.

Hør René forklare – webinar d. 3. februar

Har du lyst til at høre mere om og stille spørgsmål til, hvordan Vikan helt konkret anvender data til at optimere deres supply chain og leveringsperformance? D. 3. februar afholder vi et webinar, hvor René deler gode tips og inspiration. Tilmeld dig her

OM VIKAN

Vikan er en stor global aktør i rengøringsbranchen med salg af rengøringsrekvisitter til fødevareindustrien og andre hygiejnefølsomme miljøer i mere end 90 lande.