Dana Lim: CEO bruger ABC til at styre forretningen

Lars Christensen kom til Dana Lim i 2014 fra en position som salgsdirektør i Hempel A/S og med +20 års erfaring indenfor internationalt salg og markedsføring. Han konstaterede hurtigt, at hvis Dana Lim skulle nå virksomhedens 2020-mål om at være i top 3 på alle markeder, vokse fra 300 til 500 mio. kr. og løfte EBIT-graden til 6 procent, var det nødvendigt at skabe bedre sammenhæng i hele værdikæden fra salg til lager.

Pladsproblem igangsatte processen

”Vores store flaskehals var et overfyldt lager med for mange varer på for få kvadratmeter. Det gav  utrolig mange udfordringer, var tidskrævende og tog fokus.

Vi startede ud med et pladsproblem, men det gik hurtigt op for os at vi ønskede en mere effektiv værdikæde.

Vi ville hæve vores servicegrad og skabe bedre forretningsresultater. Derfor implementerede vi ABC-metoden i vores øverste ledelseslag”, fortæller Lars Christensen.

Supply Chain er nøglen til vækst

”I vores industri er der ikke en markant produktdifferentiering så effektiv supply chain management er en meget vigtig konkurrenceparameter.

Vi skal imødekomme vores kunders behov for hurtigere leveringer, højere leveringssikkerhed og konkurrencedygtige priser.

Det kan vi kun med en effektiv forsyningskæde, hvor fuld transparens sikrer korrekt prioritering”, fortæller Lars Christensen og supplerer: ”Vores strategiske fundament er bygget på ABC-tankegangen, og det er særligt vigtigt nu, fordi vi ønsker at vækste: Vi skal have styr på kerneforretningen, inden vi trykker på knappen.”

Fra 82 til 92 procent på 9 måneder

Det viste sig at være en god idé at indføre dobbelt ABC, og ved hjælp af værktøjet ABC Analyzer har Dana Lim skabt følgende resultater:

  • Servicegrad er steget fra 82 til 92 procent
  • Der er ingen ”støj” i værdikæden og langt færre ”brandslukninger”
  • Omsætningen er steget med 7 %, svarende til 20 mio. kr.

Det er sket på en periode på 9 måneder.

Klare målsætninger fra starten

Dana Lims ledelsesgruppe blev i starten af 2016 enige om at indføre ABC-metoden med følgende

fokusområder:

  • Mere tilfredse kunder og mersalg
  • Databaseret dialog mellem salg og supply chain
  • Fælles forståelse af prioriteter på tværs af afdelinger
  • Etablering af service-level-måling
  • Bedre balance mellem lagerbinding og service-level
  • Sikre at fokus ligger på de produkter der genererer størstedelen af omsætningen og indtjeningen
  • Reduktion af sortiment
  • Skabe ”ens og troværdig data” på tværs af Dana Lim

Omhyggelig forberedelse

Virksomheden etablerede en styregruppe og et kommissorium, der beskrev 8 indsatsområder med dertilhørende KPI’er og monitorering, og i de næste måneder blev ABC-metoden rullet ud.

Alle indsatsområder har en procesejer, og projektet involverer både salg, marketing, kundeservice, logistik, it og finans. Der er månedlige møder mellem styregruppen og alle procesejere, og én gang i kvartalet foretager styregruppen en evaluering af resultater og indsatsområder.

ABC er forankret i toppen

ABC-projektet er forankret hos adm. direktør Lars Christensen.

”ABC projektet er afgørende for den vækst vi ønsker. Det kræver opmærksomhed fra alle i organisationen, og derfor skal jeg stå i spidsen for det”, fortæller han.

”Hos os er ABC et rapporteringsværktøj til ledelsen på linje med finansiel rapportering”, fortæller Lars Christensen. Dana Lim bruger ABC Monitor til at tracke trends og fremskridt, så det er nemt og hurtigt at overskue om indsatsområderne har den ønskede effekt. Med ABC Monitor overvåges udviklingen på fire centraler KPI’er: Lagerværdi, leveringsevne, omsætning på 12 måneder og omsætningshastighed.

Lars Christensen og tilføjer: ”En af de store gevinster ved systematikken i ABC er, at vi opnåede et fælles sprog på tværs af siloer, så alle var helt enige om, hvad ”nettosalgsprisen” er for en størrelse”.

Det er Dana Lims ambition at udvide ABC fra færdigvarer til også at omfatte analyser af råvarer samt leverandører i første halvdel af 2017 og kundesegmentering i 2018.

 

Resultater på 9 måneder

  • Servicegrad steget fra 82 til 92 procent
  • Der er ingen ”støj” og langt færre brandslukninger i produktionen
  • Omsætningen er steget med 7 procent
  • Korrekt lagersammensætning: Lagerværdien af AA-varer er steget fra 4,6 til 6 mio. kr., mens
  • CC-varernes lagerværdi er faldet.

 


Om Dana Lim

Dana Lim er Skandinaviens førende lim-, fugemasse- og spartelproducent med mere end 400 produkttyper, 150 ansatte, fabrik i Køge, 80 procent egenproduktion og opkøbt land ved fabrikken i Køge til planlagt udvidelse. Har datterselskaber i Sverige, Norge, Litauen og Kina.

Dana Lim er en ud af 4 “Best Practice kunder 2017”

Hvert år udvælger ABC Softwork 4 stærke danske virksomheder der deler ud af deres erfaringer og best practice på et lukket arrangement for ABC Kunder: ABC Breakfast Club. Læs artiklerne om årets 3 andre best practice kunder: