Ny version af ABC Analyzer på gaden!

Ingen jul, uden en ny forbedret version af ABC Analyzer + Viewer. 

Vi har pakket en ny version med utallige små forbedringer, fejlrettelser og nye features.

Her de tre vigtigste features – de to første er særligt udviklet til dig der er ABC ekspert.

Ny rapporttype: Statiske rapporter

En statisk rapport gør det muligt at holde øje med specifikke varenumre over tid. Dvs. du nu kan lave en rapport hvor det er vare ID’et der bestemmer hvorvidt varen er med eller ej. Brug statiske rapporter til at følge op på døde varer du har givet ekstra opmærksomhed, nye varer der har været på kampagne m.fl.

Nyt faneblad: SUM ark

Brug det nye faneblad SUM til at undersøge hvordan dine forskellige varegrupper performer i forhold til hinanden: Hvilken varegruppe tjener du mest på? Og er det også denne varegruppe der binder mest på dit lager? (se top illustration)

Viewer-bruger kan bruge Checklists

Flere har efterspurgt muligheden for at bruge ABC Checklist når man sidder med Viewer. Tidligere var denne luksus forbeholdt Analyzer-brugerne, men nu kan Viewerne også være med. Vi har indført “sky-knappen!” på Data- og Rapport-fanebladet i ABC Viewer. Du kan lave checklister til andre, eller oprette checklists til dig selv – alt efter hvad du har mest brug for.