Reducer dit lager – som Brdr. A&O Johansen A/S

Brdr. A&O Johansen A/S har med et snuptag reduceret lageret med 500.000 kr. – og oplevet nogle af de fordele, som åben dialog med leverandører kan medføre. Lad dig inspirere af deres solskinshistorie.

Med hjælp fra Maria Due Andersen, logistikøkonom fra Niels Brock, oplevede Brdr. A&O Johansen A/S, hvordan datadeling ikke kun kan skabe værdi internt – datadeling med relevante leverandører kan ligeledes skabe værdi og resultater for en virksomhed.


Risikofri reduktion af sikkerhedslageret
AO valgte, som en testballon, at sende data om 7 varenumre til en af sine leverandører. Leverandøren vendte tilbage og anbefalede en halvering af sikkerhedslageret på varerne, da de fremadrettet kunne garantere en kortere leveringstid samt leveringsgaranti.

AO har hermed oplevet, hvordan relevante data fra analyser i ABC Analyzer med omtanke kan deles med leverandører: AO har reduceret sit lager med 500.000 kr. og ikke haft problemer med det mærkbare lavere sikkerhedslager.

Vi glæder os over dette eksempel på, hvordan deling af ABC data med leverandører effektivt kan bruges til at skabe resultater – og giver hermed ideen videre til jer andre.

Har du også skabt flotte resultater?
Hvis du som studerende, ligesom Maria, har brugt ABC Analyzer til at skabe flotte resultater for en dansk eller udenlandsk virksomhed, så fortæl om os det! Husk alle studerende har gratis adgang til ABC Analyzer – få din gratis licens allerede i dag.

 

God sommer!